Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børneperspektivet

Børneperspektivet, medbestemmelse og fortællinger i børnehøjde

Vi er nysgerrige på det der rør´ sig blandt børnene og arbejder med børneperspektivet i hverdagen med børnene.

I Hop-la arbejder vi med børne-demokrati og medbestemmelse, hvor vi tænker barnets stemme ind i vores traditioner, daglige aktiviteter, rutiner m.fl. 

  • I forbindelse med måltidet kan børnene være med til at vælge hvad de vil have at spise til frokost. Dette går på skift fra gruppe til gruppe. 

  • I vuggestuen vælger børnene på skift hvilken sang de ønsker at synge fra sangkufferten.

  • I børnehaven har børnene mulighed for at vælge hvilken stue de gerne vil afleveres på og hvilken leg eller aktivitet de gerne vil deltage i. Kl. 9:00 er der formiddagsmad, som oftest stueopdelt.

  • Om mandagen har Børnehaven fælles bål dag, hvor alle spiser bål mad sammen. Her vælger børnene selv, om de vil være med til at skære grønsager.

  • Hver fredag afholder Børnehaven ”Hop-la fredag” i hallen, og efter fælles aktivitet i hallen er der 3 aktiviteter på tværs af stuerne, som børnene selv kan vælge, ud fra hvad de har lyst til.

  • Vi arbejder dagligt med relationer i både mindre grupper og i større fællesskaber. Her lytter vi til børnenes ønsker om hvem de gerne vil være sammen med i de aktiviteter der tilbydes.